top of page

STUDIETUR

Styregruppen og arbejdsgruppen lægger ud med at tage på en dagstur rundt i Aarhus og se læringsmiljøer for både skole, fritidstilbud og bibliotek, som kan inspirere arbejdet.

 

Vi sender program og praktisk information rundt i denne uge direkte til deltagerne. 

Vi samler alle indtrykkene fra turen op, så alle kan få del i det. 

Hvis I i jeres teams beslutter også at tage på nogle små studieture, hvis I kan finde plads til det, så send endelige billeder og jeres tanker fra besøgene til solbjergskolen@autens.dk. Så sørger vi for at få det ind i arbejdet. 

Dato og tid: 31.8. kl. 8-16

Sted: Vi mødes på Harlev Bibliotek kl. 8.25. 

Deltagere: Styregruppe, arbejdsgruppe og evt elevråd

Program og opsamling
Se nedenfor.

 

Studietur.jpg
adresser.jpg

OPSAMLING PÅ STUDIETUR

Skærmbillede 2021-09-02 kl. 11.15.28.png
Skærmbillede 2021-09-02 kl. 10.51.56.png

Harlev bibliotek er et kombi-bibliotek, hvor man kan lukke sig ind fra tidlig morgen til sen aften som borger, og der er betjent bibliotek to dage om ugen.

 

I rummets midte ligger torvet, hvor der er gulvplads med plads til 60 personer. Det giver mulighed for mange forskelle events og er væsentligt for kombibibiotekets funktion. Rundt i kanten byder stedet på mange forskellige zoner – et mindre sted med gruppeborde og interaktiv skærm, bogreoler, siddetrappe til oplæg for mange med lærred og udkig til amfi udenfor, børneafdeling med læsehule og tårn, man kunne kravle ind i og op i.

 

Desuden udlånsstation, betjeningsskranke, kopimaskine og bibliotek. Det var designet i lyse venlige farver.

Biblioteket som kulturcenter er væsentligt og samarbejdet med lokalområdet meget vigtigt. Her har de "Harlev Biblioteksvenner", der både i betjent og ubetjent tid arrangerer forskellige ting, fx læseklubber, strikkeklubber m.m. Det er også et sted, der bliver brugt til, at forældre venter, mens børn er til sport.

 

Vigtigt at biblioteket også bruger lokale kommunikationskanaler, så borgerne ved, at det ikke blot er et skolebibliotek. For skolen giver det også god mening, at børnene og deres forældre bruger samme bibliotek og helt naturligt er brugere af byens bibliotek. 

"Torvet" - altså gulvpladsen i midten - er helt central for en velfungerende facilitet, der kan bruges i mange sammenhænge og stadig fungere godt som bibliotek.

Skærmbillede 2021-09-02 kl. 11.52.30.png
Skærmbillede 2021-09-02 kl. 11.49.27.png

Skolens læringsmiljøer er skabt som varierede klynger med et torvemiljø ude foran. Her er en vekslen af klasserumstørrelser, fællesflader og mindre grupperum. 

Frederiksbjerg Skole er en 4-spors-skole med 900 elever, der er ca. 5 år gammel. 

Her er stort fokus på bevægelse, kost og sundhed. Her er indesko-ordning. Det fungerer godt og gør gulvet brugbart og skolen renere. Udskoling og mellemtrin er organiseret i fagklynger. Dvs. man ikke har klasserum, men bevæger sig mellem fagklyngerne (sprog, matematik mm.) i takt med de forskellige lektioner. Der er torve foran alle klasserum, til både pause og gruppearbejde.

Skolen har hele vejen igennem valgt at arbejde med hårdt kodede rum og området – altså at det er indrettet ret fast og med specifikke funktioner, så fleksibiliteten ligger i at bevæge sig rundt efter de rum, man har brug for. 

Klubben er fordelt over to etager og har 300 indmeldte fra 4.-6. klasse. Klubbasen ligger på én etage og består af tre rum en-suite, mens køkkenet ligger nedenunder. Klubbasen kan godt bruges i skoletiden af og til når klubben har lukket. Klubben har også kreabase ved håndværk-design, som helt er fælleslokaler. Klubbens bemanding gør, at det er vanskeligt at sprede sig for meget ud og samtidig bevare et overblik over, hvem der er i klub og have samarbejdet på tværs af klubmedarbejderne, som der er ca 5,5 af.  

 

 

Skolen oplever stadig at have et stykke vej med at arbejde med den faglige kodning af klyngerne. Det er i dag primært tekstfolier og af og til tapeter, der bærer det. 

Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.10.45.png
Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.10.34.png

Strandskolen er en Verdensmålskole, hvilket betyder, at de arbejder med verdensmål 8-9 temauger om året og kan dokumentere, det indgår i undervisningen. 

 

PLC er hjertet i skolen, hvor afdelingerne ligger distribueret ud i hver sin finger. Her er amfitrappe, der kan rumme omkring 100 børn, så den er god til samlinger, forældremøder og meget mere. 

 

I 2016 flyttede klubben ind på skolen på mellemtrinnet – opdelt i en fritidsklub og en unge klub. Aftenklubben bruger af og til fritidsklubben ligesom de ældste i fritidsklubben af og til trækker over i ungemiljøet. 

 

Klubben har egen klubbase med køkken, som ligger lige op af madkundskab, så de kan bruge fx fælles opvaskemaskine. Klubbasen ligger ud til et fællesmiljø på gangen, hvor der er bygget små gruppemiljøer. Dertil har klubben en kreabase og et computerrum, som skolen af og til bruger.

Klubben arbejdede tilbage ved etablering med en arkitekt med et ugelangt samskabelsesprojekt, hvor børnene var med til at bygge en række møbler, der præger klubben i dag og giver et hyggeligt, varieret miljø. 

 

Klubben for de unge er samskabt med eleverne og har en rigtig ungeatmosfære.

En anbefaling til os kan være, at faglokaler, der er interessante i klubtid, fx musik, billedkunst og håndværk-design placeres tæt ved klub (eller SFO) for at give et højt brug på tværs. Man bruger det, der er ved hånden. 

Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.23.03.png
Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.23.46.png

De anbefaler, at man lægger et slip ind på 14 dage fra byggeriet er klarmeldt til man ibrugtager, da deres erfaring er, at det tager 14 dage at flytte ind

Det er vigtigt, at medarbejdergrupper, der deler områder, får forberedt samarbejdet rigtig godt og clearet alle de flanker, der er med fx indkøb, materialer, opbevaring, hvordan man efterlader rum osv., så samarbejdet starter gennemtænkt og på en god måde

Lystrup Skole er blevet ombygget som led i RULL. 

0.-1. klasse og SFO deler samme klynge med 100% fælles areal. Klyngen er indrettet med klasserum omkring et fællestorv, hvor der er etableret en række gruppearbejdssteder og en siddeinstallation til samlinger. Der er et mindre køkken som er på hjul og kan trækkes ud, når der fx er frugt og andet i SFO tid, hvis der er brug for at stå flere om køkkenarbejdet eller stille buffet frem. Torvet, som ligger inde midt i bygningen, har fået ovenlys, så det fremstår som et lyst og behageligt rum. 

Klub har fælleslokaler med 5. årgang og specialklasser. Det er også struktureret som lokaler om et stort fællesrum, hvor klub har et enkelt baselokale til krea med masser af opbevaring. Det store fællesrum er brudt op af en tværgående skabsvæg, der har køkken og opbevaringsskabe til den ene side og danner en amfitrappe til den anden side, hvor man kan samles, se film, oplæg m.m. Langs rummets kant mod gård er der indrettet en række små rum i rum – bænke, sofaer, scenekasser man kan bygge op med m.m. Vægge og andre overflader er udsmykket med motiver, der taler ind i en ungeverden. 

Skolen havde en række tips til at gå ind i en ombygning. Det er rigtig godt at både ledelse og medarbejdere er godt forberedt på, at det er en omskiftelig og også uforudsigelig tid, hvor man nogle gange skal ”tænke på fødderne” – altså finde løsninger med det samme på lokalebehov, når fx et lokale ikke er klar fra byggeriet til den dag, det var planlagt. 

Det er det hele værd at få moderniseret miljøerne, og børnene responderer meget positivt på de nye atmosfærefyldte miljøer, som de har fået på mellemtrin/udskoling ved kobling med klub.

Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.43.29.png
Skærmbillede 2021-09-02 kl. 12.41.58.png

Biblioteket ligger åbent i skolens hjerte her, så det let fletter sig med skolens liv. 

Vigtigt at bøger placeres i en højde børn kan se og nå. 

Bavnehøj Skoles kombi-bibliotek (2015) er åbent fra 07-22, hvor der er betjening to dage om ugen. Biblioteket ligger her meget åbent som en del af skolen, så der er et naturligt flow igennem og såvel bogsamlinger som arbejdszoner. Der er også et mødelokale, som borgerne også har mulighed for at bruge. Det er muligt at lukke af til skolen, så borgere kun har adgang til biblioteksdelen udenfor skolens åbningstid. Den åbne udformning har store fordele i forhold til at smelte tingene naturligt sammen. Det kræver dog, at biblioteket booker skolens sal til fx teater og andre typer arrangementer, hvor man har brug for at lukke døren, da det ikke er muligt her. 

Udskolingen er indrettet som et sammenhængende område med undervisningslokaler omkring et aflangt, bredt gangforløb, hvor der er indrettet stor samlingstrappe (åbnet mod underetage) og gruppearbejdszoner med faste borde og udstillingsmuligheder. Der arbejdes med faglokaler, således at lokalerne er kodede til fx matematik. 

Varm anbefaling af at man ikke får bygget for faste installationer i undervisningsrum, da behovene skifter.

Alle løse møbler vil blive flyttet og brugt fleksibelt af eleverne, så det er i øvrigt vigtigt at tænke på af fx sofaben hellere skal være skinner end ben, da det let ødelægger gulvet. 

Totalrådgiverteam:

RUM_LOGO.png
logo_ny gennemsigtig.png
EKJ logo_sort.png
lytt logo_edited.png

Projektwebsite for ombygning af Solbjergskolen

Websitet er udviklet af Autens 2021 for Aarhus Kommune

bottom of page