WORKSHOP 2:
AFDELINGERNES LÆRINGSMILJØER
Formålet med denne workshop var at udforske de fremtidige læringsmiljøers muligheder og potentialer. Vi koblede det med pædagogisk visioner og drøfter referenceeksempler og studietursinspiration - og så lavede vi prototyper af fremtidige læringsmiljøer for årgangene med Autens's Learning Space Design Lab værktøj.
Det var vigtigt, at alle medarbejdere omkring årgangene - også SFO og klubber - var med på disse workshops. Elevrådet var desværre ikke konstitueret endnu, så dem møder vi senere.
Opsamlingen ligger længere nede på siden.
.jpg)
Dato og tid: 7.9. kl 17.15-20.00
Sted: Skolens aula
Deltagere: Alle medarbejdere omkring årgangene (lærere og pædagoger fra SFO og klubber) + elevråd
Program:
1. Intro og formål med dagen
2. Inspiration fra studietur
3. Oplæg: Fremtidens læringsmiljøer - pædagogik og rum: Inspiration fra andre projekter
4. Design Lab: Sammen bygger vi prototyper på årgangsmiljøer for undervisning og fritid på Solbjergsskolen
5. Opsamling + kort om næste uges elevproces.
Der er en lille kaffepause lagt ind undervejs - og spis gerne godt af med sandwich på skolen inden workshoppen :)
Vi glæder os til at se jer igen!
Magdalene, Peter, Niels, Maria og Lene
RUM og AUTENS
0. årgangs bud på klasseværelser + fælles areal
0. årgang har flyttet rundt på helhedsplanen og i stedet for musik, natur og teknologi mm., har de lavet klasseværelser i alle de nye klasser, og derfor faglokaler i de eksisterende 0.klasser. Ved faglokalerne foreslås det, at der kommer døre i udefra, så 1., 2. og 3. ikke skal gå igennem 0. klassernes fællesområder. Her skal hemse-områderne i begge faglokaler udnyttes til arbejdspladser. I garderoben mellem de nye faglokaler (de gamle 0. klasser) skal der være "skoparkering", fordi 0. årgang har et ønske om skofri-skole.
I de nye 0. klasser har de haft fokus på at have nogle traditionelle siddepladser ved borde, gerne brede så der er plads til bøger på dem. Så bør der være et større bord, hvor læreren kan sidde sammen med 1-3 elever af gangen, når der er nogen, der får brug for det. Der skal også være plads til en "fortællestation", hvor der kan gives beskeder til hele klassen, læses højt af historier eller lave andre former for fremvisninger. Så skal der være plads til hyggerum, læserør mm., så der er mulighed for at trække sig væk i blødere omgivelser, eksempelvis med en bog, og få slappet af. Så har 0. årgang også gjort plads til en sofa, deres nuværende bliver allerede brugt utroligt meget, både til at slappe af i, men også mens der undervises, når eleverne trænger til at sidde et andet sted. Der er også foreslået hængekøjer med kroge fra loft, som en ide til blødere og alternative møbler.
Der har derudover også været fokus på masser af grønne planter og i det hele taget få mere natur ind i klasserummene så det virker ekstra indbydende og hyggeligt.
I fællesarealet er forslag til print på gulvet som skal inspirere til bevægelse og læring. Der skal også være rum-i-rum, hvor der kan synges fællessang, fortælles historier mm.
1. årgangs bud på deres klasseværelser
1. årgang foreslår at der flyttes døre, så man kan tilgå toiletterne fra gangen af. Så undgår man kø og forstyrrelser i undervisningen bl.a. Der skal også sættes døre i fra klasseværelserne direkte ud til legepladsen.
Fleksible arbejdspladser, så klasseværelset kan laves om løbende. Tavle + skærm skal flyttes over på ny væg, da der i dag er problemer med genskær. Enten læringstrappe til klassesamling med "hule" nedenunder, eller måske en form for repos med arbejdsstationer på, så der arbejdes med forskellige niveauer inde i klassen.
Samtidig har 1. årgang arbejdet med garderobeplads og opbevaring. Der skal være plads til både skoleting og SFO-ting.
1. årgangs bud på fællesrum
1. årgangs fællesareal indeholder et mini-bibliotek, men samtidig et stort område, hvor der ikke var faste møbler, men derimod fleksible. Det gør det muligt både at lave varieret undervisning på fællesarealet, men også anvende det til SFO. I fællesområdet er der også skabe og hylder, så der er god plads til opbevaring og en masse krea-ting.
1. årgang er også kommet på en "fuglekasse"-idé. Det involverer kraftige kasser, der sidder oppe på væggene, og med stiger eller trapper kan man kravle op til kasserne og enten slappe af eller lave gruppearbejde i dem. På denne måde udnytter man både vægge og højden. De foreslår flere fuglekasser rundt omkring.
1. årgang har desuden dekoreret gulvet i fællesarealet med sten man kan hoppe på eller hinke; de vil gerne anvende hele gulvarealet og invitere til en form for aktivitet.
På gangarealerne har 1. årgang flyttet garderobeskabene over på den anden side af væggen, og de håber også på at få nogle mere individuelle garderobeskaber/hylder, i stedet for knagerækker.
2. årgangs bud på klasseværelser + fællesareal
2. årgang ønsker plads til forskellige arbejdsstationer, både hyggekroge og gruppearbejdspladser. De har også undersøgt ideen om borde i forskellige højder, så eleverne selv kan vælge. Der er blandt alm. bordhøjde, men også et sofabord, hvor man skal sidde på puder på gulvet. Der foreslås også et aktivitetsstativ i klassen med f.eks. armgang, så eleverne har mulighed for at brænde lidt krudt af.
For at udnytte de høje vinduer har 2. årgang overvejet en hems, hvor man via stige kan komme op til et hyggeareal, hvor der er plads til at trække sig lidt. Der er også lavet små arbejdsrum med fokuseret arbejdskampe og grønne farver for at give ro til eleven, der sidder og arbejder.
2. årgang har også været inspireret af Frederiksbjergskolen, hvor der i et af klasseværelserne var høvlebænke – det overvejer de også, da det ligger op til flere forskellige typer af undervisning og kreativitet.
På fællesarealet har 2. årgang arbejdet med en beskedzone, hvor der skal være plads til at samle hele årgangen, både til beskeder og fællessang.
3. årgangs bud på klasseværelser + fællesrum
3. årgang skal have plads til forskellige "enerum", hvor elever kan sidde og arbejde selvstændigt. Der skal også være en sofa med noget opbevaring under. Desuden skal der også være opbevaringsplads til personales materiale, papirer mm. De vil også gerne have plads til en beskedzone med en stor trappe, hvor alle klassens elever kan samles. Foran trappen skal der være en skærm, så der udover beskeder også kan vises film. Generelt har 3. årgang snakket om et gulv med farvede cirkler i forsøget på at skabe mere ro i klassen – cirklerne skal fungere som en sti og det sted eleverne skal gå når de skal fra A til B. De borde der står i klasserne skal være hæve-sænke-borde, så man kan sidde eller stå når man arbejder. Væggene skal beklædes med noget at kigge på, eksempelvis naturmotiv. De har også et klasseværelse, hvor der er fokus på fantasi, leg og bevægelse. Fyldt med farver, og hvor leg skal understøtte barnets læring. På gangene skal der være garderobeplads og håndvaske.
3. årgang giver også et bud på en første sal med trappe fra klasseværelse, der fører op til taget. På taget er der et udemiljø beklædt med græs, hvor der er plads til at arbejde. Der skal også være plads til bevægelse. De har også lavet et personalerum til alle i indskoling. Rummet indeholder en masser forberedelsesplads i form af afskærmede miljøer, kaffemaskiner og masser af grønt for at skabe hygge.
3. årgangs bud på et fællesområde skal forstås som et multi-rum, hvor der er plads til musik. Der skal være masser af plads til både at kunne sidde ved borde, ved scene og på gulvet. Rummet skal samtidig have plads til bevægelse, så gulvplads er nødvendigt – måske med nogle aktivitetsstativer.
4. årgangs bud på deres klasseværelser
4. årgang arbejde med rumlige miljøer, hvor der både var plads til besked/formidlingszone, forskellige gruppemiljøer og hule-muligheder, hvor man kan sidde og læse eller være med computeren – eleverne skal have mulighed for at kunne trække sig.
Der var også fokus på fleksibilitet, blandt andet med mobilestationer, mobile gruppemiljøer og mobile tavler. Der er også tænkt på, at læreren skal have et bord, hvor der er plads til at der kan side 1-2 elever, hvis der er brug for det. Gangarealerne skal udnyttes til "stille arbejdsrum", gerne afskærmede arbejdspladser, hvor man kan arbejde i grupper.
Der er også arbejdet med et auditorium-hjørne, ikke et aflukket rum, men et område, hvor eleverne kan sidde i flere niveauer og kan se en projekter. Derudover er der ønske om døre ud til det fri direkte fra klasseværelserne, så man kan komme ud til nogle udendørslæringsmiljøer og også føle at ude/inde smelter mere sammen.
Der blev også lavet et bud på et udendørsområde, hvor der udover borde/bænke-sæt også er plads til fysisk aktivitet (fitness, bold mm.). Også et overdækket bord/bænke, så man kan bruge det i flere salgs vejr.
Der er også fokus på hylde til "hjemmefutter", da 4. årgang undersøger muligheden for sko-fri skole.
4. årgangs bud på fællesareal
4. årgang lavede et bud på et fællesreal til 3., 4. og 5. der fokuserede på flere forskellige miljøer. Der var fokus på en stor læringstrappe (4 meter lang), brede trin, så mange børn kunne sidde der til "fælles oplevelser".
Der var også forskellige arbejdsmiljøer, så man kan sidde og lave gruppearbejde. Med fleksible borde, vil man nemt kunne ændre på indretningen afhængigt af hvor mange elever man arbejder sammen i grupperne.
De udformede også en spillebule, hvor der skulle være forskellige spil som "man ikke lige har derhjemme". De havde også reolsystemer til tegneserier, bøger og forskellige brætspil. Der var også fokus på miljøer, hvor man skal have mulighed for at trække sig, "læserør" eksempelvis, og forskellige sækkestole, så man kan slappe af.
Buddet indeholder også et køkken, så der er plads til f.eks. at bage og lave andet mad på tværs af årgangene.
5. årgangs bud på klasseværelser
5. årgang foreslår vægflytning, så der kommer mindre gangareal og mere plads til lukkede grupperum. Grupperummene skal indeholde forskellige måder at sidde på, f.eks. sækkestole, læringstrapper eller liggestole. Der er også gulvtæppe på gulvet i grupperummet, så rummet fremstår "blødere" i udtryk.
Der foreslås foldedøre mellem klasselokalerne, så det kan være almindelige klasselokaler, men at man har muligheden for at åbne op og arbejde på tværs af klasserne og/eller samle hele årgangen på en gang.
5. årgangs bud på fællesareal
5. årgangs bud på et fællesområde indeholder kreativitet, fællesområder og fordybelsesområder. De starter med at foreslå at rykke en væg, så der bliver mindre gangareal, men stadig er en smule opdeling – en halvvæg midt i rummet. Det betyder at der kan være ro på den ene side, mens der kan være leg og/eller gruppearbejde på den anden side af væggen. Der er også lagt op til alternative måder at sidde på med sækkestole, læringstrapper mm.
I fællesrummet er der også et mindre kantineområde, med plads til køleskab, at spise madpakke og varme mad i mikroovne.
6. årgangs bud på klasseværelser
6. årgang har eksperimenteret med at flytte rundt på væggene på helhedsplanen, fordi de søger væk fra skolens eksisterende lange gange. Det betyder at deres bud på 6. årgang indeholder 3 store klasseværelser og et stort fælleslokale, som skal forlænges ud og ned ad gangen for at binde årgangen sammen (dette lokale skal både kunne anvendes til klub og til skole). De påpeger dog, at der er et ønske om 4 aflukkede klasselokaler til årgange – de foreslår noget med foldedøre/vægge, som kunne gøre rummene mere fleksible i størrelse.
Fællesarealet til skole/klub skal både indeholde plads til stille leg og hygge, men også arbejdsborde til når det skal bruges i undervisningen. En problematik der diskuteres her er, at fællesarealet allerede bruges af klubben fra kl. 13:00, og derfor er der mangel på et fællesrum til de elever, der er i skole i længere tid.
Generelt har de arbejdet med forskellige arbejdsstationer, både til gruppearbejde, individuelt arbejde og et lærerbord, hvor der også er plads til at arbejde med et par elever. Desuden ønsker de døre direkte ud til udemiljø fra klasselokalerne, her skal være et udekøkken, bålplads og plads til at undervise i natur og teknologi – uderummet kan både bruges af skole og klub.
6. årgang har også arbejdet med et alternativ klasselokale, hvor der gennem farver og gynger appelleres til leg, læring og kreativitet. Der er arbejdet med forskellige former for huler, hvor man kan arbejde eller slappe af. Man kan i rummet også at gå på line f.eks.
6. årgangs bud på fællesareal
6. årgang har arbejdet med flere typer af fælleslokaler. Som vi kunne læse i det ovenstående har de forvandlet et af de oprindelige klasseværelser til et fællesareal, som både skal kunne benyttes af klub og skole, men de har også bibeholdt det oprindelige fællesareal, men arbejdet med at skærme rummet af, så det kunne bruges til flere ting. En af pointerne med dette er, at 6. årgang skal kunne have et fællesareal til at bruge når klubben indtager det første fælleslokale allerede kl. 13:00.
Fællesarealet indeholder trapper, hvor man kan sidde og arbejde eller spise madpakker i flere niveauer. Der er også et aktivitetsstativ, hvor man kan brænde noget krudt af. Der er både sofaer og forskellige læserør, hvor eleverne kan være. Arealet er tænkt til at kunne slappe af i, men også bruges til gruppearbejde.
7. årgangs bud på klasseværelser
7. årgang har undersøgt muligheden for at lukke gangene af. De vil forsøge med dette at skrue ned for støjen og for løben på gangene. De løser det ved at lave døre fra gangene og direkte ud, og samtidig dele gangene over, så hvert klasselokale får et stykke gang. Hvis man skal fra et klasselokale til et andet skal man derfor udenfor og ind igen ved næste dør. Gangene kan på denne måde også blive udnyttet som en forlængelse af klasselokalerne, der kan indrettes med gruppearbejdspladser og garderober.
Klasselokalerne er indrettede med samlingssted, f.eks. læringstrappe, hvor en hel klasse skal kunne sidde. Der er samtidig traditionelle borde og stole, samt fleksible arbejdsstationer rundt om, hvor man både kan arbejde individuelt eller i grupper.
Der er også lavet et bud på et faglokale specifikt til tysk. Her foreslås det, at der bruges en væg pr niveau, dvs. én væg til materiale til 7. klasse, én væg til materiale til 8. klasse og den sidste væg til 9. klasse. På den måde kan man selv skifte rundt i niveau og måske gå et trin op eller et trin ned.
7. årgangs bud på udskolingens fællesområde
Fællesområdet til udskolingen skal indeholde en stor tribune-trappe, hvor hele årgangen kan samles. Denne del skal bruges til beskedzone, fremvisninger og med et stort whiteboard foran skal den også bruges til film og andet.
Der skal i fællesområdet også være plads til arbejdspladser, så det kan bruges i skolesammenhæng eller hygge i frikvarterene. Der er også snakket om, at alle møbler i fællesområdet skal have hjul på, som zonerne bliver fleksible, og så kan man rulle alt ud til væggene når man skal bruge frit gulv.
Der skal også være lounge- eller hyggeområder med sækkestole, sofaer og andre bløde møbler. Naturbilleder på væggene og grønne planter for at skabe mere stemning.
Der skal også være mulighed for en smule bevægelse, så måske et aktivitetsstativ.
8. årgangs bud på klasseværelser
8. årgang har arbejdet med lokaler, der kan noget forskelligt, og klasseværelset er derfor med til at rammesætte, hvordan undervisningen skal struktureres. De har både lokaler, hvor der kan igangsættes opgave via læringstrapper, så der er auditoriefornemmelse, plads til individuelle arbejdsstationer, og også et lokale, hvor der er fokus på bløde møbler, sofaer og mere loungestemning. Her skal også være store naturbilleder på væggene, for at skabe en hyggelig stemning. Særlig dette lokale er også tænkt med til brug af klubben. Det betyder, at man ikke længere har et bestemt klasseværelse, men skifter mellem de fire klasselokaler på årgangen – nogle af lokalerne er gode til læsning og fordybelse, andre til skrivning ved bord osv.
"Det er godt med variation i klasseværelserne og at man kommer rundt i forskellige lokaler"
9. årgangs bud på klasseværelser
9. årgang har arbejdet med klasserummene som værende 4 lige store lokaler, hvor der inde i lokalet inddeles med formidlingszone, traditionelt klasseundervisning og gruppe/hule-stationer til fordybelsesarbejde.
De har også talt om at have døre ud til gårdmiljø direkte fra gangene, så gangene kan anvendes til gruppearbejde og arbejdsstationer.
"Jeg synes det er fedt at lave
flere miljøer i et klasseværelse, så en del kan bruges til gruppearbejde, mens en anden del kan bruges til formidling til klassen"
9. årgangs bud på udskolingens fællesområde
9. årgangs bud på et fællesområde indeholder små rum i rummet. Det byder blandt andet på en stor trappe som samlingssted, hvor der skal være plads til en hel årgang, der er også mindre miljøer, hvor man kan lave gruppe arbejde og borde hvor man kan stå op og arbejde. Desuden har de også gjort plads til hyggeområder og lounge, hvor man kan sidde blødt og moduler på hjul, så de kan flyttes rundt efter behov.
De har også lavet et afskærmet læsehjørne, hvor der hænger lav belysning, planter og naturbilleder, for at skabe rum for læsning og fordybelse.
"Æstetikken og farverne i fælleslokalet er rigtig godt"
Yderligere refleksioner, der er kommet som følge af workshoppen
-
Opbevaring til børnenes skoletasker - lige nu ligger børnenes tasker på gulvet - der er brug for opbevaring evt. ved knage på borde eller en knagerække på væggen.
-
“Docking station” - Når børnenes chromebooks løber tør for strøm eller de ikke er ladet op hjemmefra, står vi ofte uden mulighed for at lade deres chromebooks op. Jeg kunne ønske mig et rundt bord (2 halvcirkler), hvor børnene har mulighed for at arbejde, mens deres chromebooks lader op.
-
Fokus på lyd - vi døjer med meget støj i lokalerne - fokus på de materialer, som kan bidrage til at dæmpe lyd - skillevægge, akupaneler/lyddæmpende opslagstavler, gulv….
-
Et sted til undervisning foran whiteboard - evt. med trappe til tavlepladser.
-
Green Screen/ og teknologi: Et hjørne med grønne vægge og grønt gulv til bl.a. greenscreenoptagelser (se billede for inspiration)
-
Masser af plads til ophæng - vi bruger meget visuelt guidning. Opslagstavler - mange!
-
At kunne bruge gulvarealet til arbejdsplads - ligge, sidde..
-
Udgang til udearealer direkte fra klasselokalet